En formiddag, mens jeg var værnepligtig ved Civil Forsvaret i Herning, ringede telefonen – tilfældigvis i en pause. Victory havde et John & Aage job de ikke selv kunne tage selv, om jeg kunne? Jobbet var næste dag på Carlsberg i København, men opstilling var samme dag. Jeg fik aller nådigst fri og skyndte mig til Mårslet for at pakke bil og så videre til Hovedstaden. Da jeg kom frem til Carlsberg, havde John & Aage ventet i flere timer og de var godt sure… Faktisk sagde de bare hej og viste hvor vi skulle være, og så gik de hjem. Dagen efter – efter et godt job – spurgte de om ikke jeg ville være fast lydmand for dem, for de ville gerne have en fast lydmand…